Relationel ledelse

Relationel Ledelse - Dialogisk baseret samarbejde– Dialogisk baseret samarbejde

I en dialog kan selv små skift og variationer i ordvalg resultere i store forskelle. Vi er afhængige af hinanden for at få sagt det rette og blive forstået på en konstruktiv måde. Respekt og distance, følelsen af velvære eller stress, venskab og fjendskab skabes gennem dialogers tvist og drejninger.

Ledelse i dag kræver i stigende grad dialogiske og relationelle færdigheder. Gennem en række engagerende kommunikative udfordringer i form af små scenarier fra det organisatoriske hverdagsliv inviteres du i denne bog til at læse, reflektere, forestille dig og afprøve nye kommunikative scenarier. Hvis det lykkes, bør du dukke op i slutningen af bogen, som en anden slags leder, mere kvalificeret end nogensinde til at skabe relationer og gå i dialog.

Bogens ni kapitler introducerer dig blandt andet for relationel dialogisk ledelse i forhold til:

  • teamsamarbejde og coaching
  • konflikthåndtering og facilitering af kreative processer
  • organisatorisk udvikling og læring

Køb Relationel ledelse

Pris 150 kr. inkl. moms, ekskl. levering

Køb e-bog hos www.saxo.com


Sagt om bogen

”Dette er en teoretisk velfunderet bog for ledere i praksis. Det er en original bog om et nyt ledelsesbegreb, relationel ledelse. Den praktiske leder vil med denne bog blive introduceret til begrebet, og vil samtidig være udfordret. Der er ingen lette anvisninger. Det er tydeligt, at det nye ledelsesbegreb peger på helt nye fordringer om dialogiske evner, som vi skal til at udvikle. På en måde siger det sig selv, at nye typer af virksomheder og omverdensvilkår stiller krav om nye former for ledelse. Det er den udfordring, som denne nye bog om relationel ledelse tager op. Der er tale om et nyt ledelses- og virksomhedssyn. Bogen er hele vejen igennem konkret og praktisk i sin fremlæggelse af en række centrale pointer omkring relationel ledelse, løbende dialoger og kontinuerlig koordinering i den organisatoriske dagligdag.”

– Steen Hildebrandt, professor, ph.d., Aarhus Universitet


Om forfatterne til Relationel ledelse

Kenneth J. Gergen: Relationel ledelseKenneth J. Gergen begyndte sin karriere som socialpsykolog ved Harvard University. I øjeblikket er han Senior Research Professor ved Swarthmore College, og er præsident for Taos Institute. Kenneth J. Gergen er en af de ledende figurer i udviklingen af den socialkonstruktionistiske teori og dens anvendelse i praksis. Han forelæser og afholder workshops i hele verden. Blandt hans hovedværker er En invitation til social konstruktion, Det mættede selv og Relationel tilblivelse.

 

Lone Hersted: Relationel ledelseLone Hersted er oprindeligt uddannet inden for teater, som skuespiller og dramaturg. Senere blev hun organisationskonsulent og specialist i ledelse og organisationsudvikling. Hun afholder jævnligt workshops for ledere og medarbejdere i bl.a. dialogtræning baseret på rollespil. Lone Hersted er i øjeblikket ansat som studieadjunktunderviser og ph.d.-stipendiat ved Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet. Hun er bl.a. også medforfatter til bogen Kreativ procesledelse.


Videopræsentation af bogen
Se forfatterne Kenneth J. Gergen og Lone Hersted præsentere bogen Relationel Ledelse


Dialogical Performance
Bogen baserer sig på ideen om, at vi har glæde af at træne vores dialogiske evner. Forfatterne viser i denne video, inspireret af eksempler fra bogen, hvordan det kan gøres.


Menu