Vil du styrke din indre ro og handlekraft til glæde for dig selv og andre?
I de sidste 15 år har Nikolaj og Didde Flor Rotne undervist i mindfulness og været “brobyggere” mellem kloster- og visdomstraditioner og et engageret samfundsliv i Vesten med karriere, parforhold og familieliv.
I Fuglen i hånden viser forfatterparret, hvordan man kan gå fra fortravlethed, utilfredshed og halvhjertethed, til at opbygge et liv med større glæde, fokus og fortrolighed med stilheden. Ved at trække på deres egne historier fortæller de, hvordan man kan undgå at miste forbindelsen til sig selv og gøre en forskel i verden, uden at brænde ud.
Dette er en inspirerende og poetisk vejviser til, hvordan og hvorfor mindfulness som livsindstilling skaber praktisk visdom og glædesfyldt handlekraft, der kan anvendes direkte i en moderne hverdag.
Køb Fuglen i hånden
Pris 148 kr. inkl. moms, ekskl. levering
Køb e-bog hos www.saxo.comOm forfatterne
Didde Flor Rotne (f. 1975): Meditationslærer og mentor. Daglig leder af Stilhedsrevolutionen og underviser på Mindfulness Mentor Uddannelsen. Hun har specialiseret sig i feminint lederskab med meditation, poesi og passion som omdrejningspunkt. Rådgiver kvindelige ledere i at forene personlig og samfundsmæssig forandring gennem brugen af kontemplative praksisser. Hun er uddannet meditationslærer fra Berget i Rättvik og har været på intensive retreats hos blandt andre Thich Nhat Hanh, Sharon Salzberg og Wilfrid Stinissen.
Nikolaj Flor Rotne (f. 1971): Cand.pæd.pæd.psych., ledelsesrådgiver, foredragsholder og meditationslærer. Grundlagde undervisnings- og konsulentvirksomheden Stilhedsrevolutionen i 2011. Leder af Mindfulness Mentor Uddannelsen. Specialiseret i mentoring af ledere og ildsjæle med fokus på indre ro, overblik og handlekraft. I de sidste 15 år har han undervist i mindfulness og kontemplative praksisser og bygget bro mellem visdomstraditioner og et engageret samfundsliv.
Forfatterparret er tidligere udkommet med bøgerne Mindfulness i pædagogikken, 2011, Glade børn med kærlighed og grænser, 2013 og Everybody Present, der udkom i USA i 2013, samt e-bogen Inner Peace and Contagious Happiness for Education’s Superstars, 2014.
Sagt om Rotne & Rotne
“Nikolaj og Didde er mindfulness-pionerer, der viser, hvordan man lever et liv i større glæde og frihed.”
– Professor i filosofi og zenlærer David R. Loy
“Dette vil ikke kun hjælpe lærere og skoleledere, men alle som er interesseret i at forstå fordelene ved mindfulness.”
– Dr. Paul Ekman, forfatter til bogen Emotional Awareness skrevet med H.H. Dalai Lama
“Nikolaj og Didde Flor Rotne viser, hvorledes indre ro og samfundsengagement fortsat kan, og bør, være to sider af samme sag.”
– Hans Henrik Knoop, Associate Professor, Aarhus Universitet
“Everybody Present er en veludformet og kunstfærdig blanding af klare forklaringer, forskning, historier og praksisinstruktioner, som smukt guider skolelærere i at udvikle en personlig mindfulnesspraksis og indføre det i klasseværelset. I lyset af de enorme undervisningsudfordringer i skolerne i dag, bør ingen lærer være foruden!”
– Diana Winston, Director of Mindfulness Education, UCLA’s Mindful Awareness Research Center, forfatter til bogen Fully Present: The Science Art and Practice of Mindfulness