Uærbødighed og fordomme

Uærbødighed og fordomme af Gianfranco Cecchin, Gerry Lane & Wendel A. Ray”Denne bog handler om de forestillinger, vi bringer med os uden at tænke over dem. Om de fordomme, som guider vores tænkning og adfærd. Og den handler om, hvordan vi kan undgå at blive fanget i de fælder, som disse fordomme kan lægge for os. Den er et opråb om uærbødighed. Ikke for provokationens skyld, men i forsøget på at undgå fastlåsthed i tanke og handling.”
(fra den danske indledning af Jacob Mosgaard)

Systemisk tænkning
Uærbødighed og fordomme er skrevet af Cecchin, Lane og Ray, der alle arbejder med et systemisk tankesæt inden for familieterapi. Terapeuten ses som en del af det system, han eller hun observerer, og gennem terapeutens og familiens interaktioner skabes en fælles virkelighed.

Bogens målgruppe
Bogens erfarne teoretiske overvejelser og de mange øjenåbnende casebeskrivelser gør bogen relevant for alle professionelle, der arbejder med mennesker og deres relationer. Den danske indledning giver forhistorien om Milanogruppens arbejde og gennemgår de centrale Milano-systemiske begreber om hypotesedannelse, cirkularitet, neutralitet og nysgerrighed.

Med en allestedsnærværende klog humor, definerer de tre forfattere i bogens første del begreberne om uærbødighed og fordomme. Bogens anden del beskriver, hvordan man kan arbejde med dem i praksis.

”Man må have et godt kendskab til noget, før man kan være uærbødig over for det.”


Køb Uærbødighed og fordomme

Pris 198 kr. inkl. moms, ekskl. levering

Køb e-bog hos www.saxo.com


Om forfatterne til Uærbødighed og fordomme
Gianfranco Cecchin - Uærbødighed og fordommeGianfranco Cecchin (1932-2004), dr. med., var en af grundlæggerne af den såkaldte Milano systemiske terapi, som er en af de mest indflydelsesrige familieterapimodeller, der praktiseres i dag. Han var meddirektør for Centro Milanese Di Terapia Della Famiglia i Milano i Italien, et stort uddannelsescenter for systemisk terapi, og er kendt verden over for sit pionerarbejde i familieterapi. Han var forfatter og medforfatter til adskillige tidsskriftsartikler og bøger, bl.a. de klassiske Paradox and Counterparadox og Milan Systemic Therapy. Cecchin var indtil sin død en elsket og anerkendt underviser og supervisor – også i Danmark.

Gerry Lane - Uærbødighed og fordommeGerry Lane er privatpraktiserende psykoterapeut og ægteskabsrådgiver i Atlanta. Han er certificeret familieterapeut og socialrådgiver med over 27 års erfaring med par, individer og familier. Han er forfatter til flere tidsskriftsartikler og kapitler i bøger og har afholdt workshops i Europa og USA. Han har vundet stor anerkendelse for sin banebrydende brug af kybernetik og systemisk tænkning i forskning og klinisk praksis i forhold til vold i parforhold. Gennem de senere år har han viet sin tid til at udbrede brugen af systemisk praksis i psykiatriske og andre institutionelle sammenhænge.

Wendel A. Ray - Uærbødighed og fordommeWendel A. Ray, ph.d., er professor i uddannelse og professor i familieterapi ved University of Louisiana i Monroe. Han er seniorforsker og tidligere direktør for Mental Research Institute (MRI) i Palo Alto, Californien. Ray grundlagde og var den første direktør for Don D. Jackson Arkivet for systemisk litteratur. Han sidder i øjeblikket som seniorarkivar for arkivet. Han er supervisor og klinisk medlem af American Association for Marriage and Family Therapy (AAMFT) samt forfatter til mere end 25 tidsskriftsartikler og kapitler i bøger og har afholdt adskillige workshops i USA.


Fakta om bogen

Uærbødighed og fordomme
Af Gianfranco Cecchin, Gerry Lane & Wendel A. Ray
144 sider
ISBN (trykt bog): 978-87-92542-35-9
Pris: 198 kr.
ISBN (e-bog): 978-87-92542-36-6
Pris cirka 138 kr.
Oversat fra engelsk af Tom Bøgeskov
Omslag: Louises Design
Udkommet maj 2012

Menu