Vi frygtløse er Friedrich Nietzsches (1844-1900) nyskrevne femte bog til genudgivelsen i juni 1887 af de fire bøger i Den muntre videnskab fra 1882, som nu for første gang foreligger i en dansk oversættelse.
Konsekvensen af, at ”Gud er død”, er for Nietzsche et Europa præget af had og frygt hos de mange svage i ånden, med fanatisme til følge: “Men vi frygtløse, vi denne tidsalders mere åndelige mennesker, vi kender vor fordel godt nok til netop som de mere åndelige at leve uden frygt for denne tid.” Med den sjældne “frie ånds” særegne vid og viden træder Nietzsche op mod denne tid med sin bidende sarkasme og de konstant afprøvende om-tænkende aforismer.
Intet er helligt, og alle står for skud, når Nietzsche her præsenterer sin kur mod mennesket, som vi kender det. Det moderne menneske – med dets flokmentalitet og middelmådighed – ønsker ikke andet end at bevare status quo. Vejen mod det nye menneske – Nietzsches ’overmenneske’ – skal findes i skabelsen af et nyt formål, og midlet dertil er en ny sundhed. Det skal være slut med at adskille krop og tænkning, sådan som filosofferne så længe har gjort det. Vores bevidsthed bør vi heller ikke længere stole på, begrænset som den er af sproget. Og så må vi afvise det mekaniske verdensbillede, som tror, at livet kan sættes på formel.
Bogen er oversat, indledt og med noter af Niels Henningsen.
Citater fra bogen
Vi hører ikke til dem, der først får tanker blandt bøger, foranlediget af bøger – vi har for vane at tænke ude i det fri, gående, springende, klatrende, dansende, allerhelst på ensomme bjerge eller tæt ved havet, dér hvor selv vejene bliver eftertænksomme. Vore første spørgsmål til værdien af en bog, et menneske, et musikstykke lyder: ’kan det gå? endnu mere: kan det danse?’
Hvoraf kommer det nu, at jeg endnu ikke har mødt nogen, ikke engang i bøgerne, der har forholdt sig personligt til moral, der kendte til moral som et problem og til dette problem som sin personlige kval, pine, vellyst, lidenskab? Moral har tydeligvis lige til i dag slet ikke været noget problem; snarere netop det, som man, efter al mistro, splid og strid, kom overens med hinanden om, et fredens helle, hvor tænkerne hvilede ud, pustede ud, livede op igen, også fra sig selv.
Vi børn af fremtiden, hvordan skulle vi kunne være hjemme i dette i-dag! Vi er forbeholdne over for ethvert ideal, som stadig lod én føle sig hjemme selv i denne skrøbelige skridende overgangstid; hvad angår dennes ”realiteter”, så tror vi ikke på, at de har varighed … Vi ’konserverer’ intet, vil heller ikke tilbage til nogen fortid, vi er aldeles ikke ’liberale’, vi arbejder ikke for ’fremskridtet’, vi behøver ikke at stoppe vore ører til mod markedets fremtidssirener.
Køb Vi frygtløse af Friedrich Wilhelm Nietzsche
Pris 200 kr. inkl. moms, ekskl. levering
Køb e-bog hos Saxo
Friedrich Wilhelm Nietzsche
Friedrich Wilhelm Nietzsche (1844-1900), tysk klassisk filolog og filosof. Hans forsøg på at afsløre motiverne bag og fundamentet under den traditionelle vestlige moral, religion, kultur, kunst og filosofi har inspireret generationer af tænkere og mange andre. Han ønskede med sine flertydige skrifter at vise, at mennesket kan blive frit i en meningsløs verden ved at sige ”ja” til livet. Hans mest kendte værk er Således talte Zarathustra.
Om oversætteren
Niels Henningsen (født 1950), klassisk filolog og oversætter af en række centrale værker i europæisk filosofi, af for eksempel Platon, Aristoteles, Descartes, Spinoza, Locke og Hume. Af Nietzsches værker har Niels Henningsen blandt andet oversat Den muntre videnskab, Således talte Zarathustra, Hinsides godt og ondt, Moralens oprindelse og Ecce Homo.