Optegnelser fra den platonske undergrund
Den russiske filosof Oxana Timofeeva genovervejer med denne bog sjælen som en begrebslig kraft på tværs af filosofisk, videnskabelig og økologisk tænkning. Vi hører om, hvordan sjælen transformeres fra Platons spiritualisme og Aristoteles’ naturalisme til nutidige materialistiske og økologiske forståelser.
Ideen om sjælen har sin oprindelse i gamle animistiske forestillinger og blev senere integreret i den kristne teologi. I vores sekulære tidsalder eksisterer den stadig, men i forklædte former på tværs af filosofiske, videnskabelige og økologiske diskurser. Vi genfinder den i spørgsmålene om hvorvidt bevidsthed kan forklares som neural aktivitet, eller hvorvidt AI kan ses som et eksternaliseret socialt selv, en kollektiv, transindividuel sjæl.
Gennem en nyfortolkning af især Platons verdenssjæl og Aristoteles’ beskrivelse af sjælen som et livskontinuum, der forbinder planter, dyr og mennesker, foreslår Timofeeva en alternativ, radikal materialistisk forståelse af sjælsbegrebet – ikke som en immateriel enhed i modsætning til kroppen, ikke som en identitet, personlighed eller et dybt indre selv, men som en passage og en forbindelse mellem kroppe og verdener.
Det er en smukt skrevet (øko)filosofisk bog, der gennemgår komplekse ideer, filosofihistoriske analyser og spekulative argumenter på en tilgængelig måde. Ved at behandle spørgsmålene om krop, natur, ånd og udødelighed samler Timofeeva den klassiske metafysik på ny i lyset af den antropocæne tidsalders eksistentielle dilemmaer.
Om sjælen. Optegnelser fra den platonske undergrund af Oxana Timofeeva tager os igennem sjælens filosofihistorie, fra antikken til i dag, og viser, hvordan ideen om sjælen har tilpasset sig skiftende verdenssyn.
Køb Om sjælen af Oxana Timofeeva
Pris 298 kr. inkl. moms, ekskl. levering
Oxana Timofeeva
Om forfatteren
Oxana Timofeeva (født 1978) er filosof. Hun underviser ved Universität der Künste (UdK) Berlin, er medlem af kunstnerkollektivet Chto delat (“Hvad skal der gøres?”) og forfatter til bøgerne: Freud’s Beasty Boys (Matthes & Seitz Berlin; Polity, 2025), Solar Politics (Polity, 2022), How to Love a Homeland (Kayfa ta, 2020), History of Animals (Bloomsbury, 2018), Introduction to the Erotic Philosophy of Georges Bataille (New Literary Observer, 2009).
Citater fra bogen
”Hvad er sjæl? Hvad er den gjort af? Består den af noget? Finder den sted, bevæger den sig i rum, forvandler den sig i tid, interagerer den med noget, eller vejer den et eller andet? Hvor har den hjemme? I et af kroppens indre organer? I hjernen, i hjertet eller i maven? … Er sjælen selv en krop?”
”Hvorfor skrive en bog om sjælen i dag? Hvem gider læse den? Vi lever i en verden kendetegnet ved en triumferende materialisme, en verden, hvor den slags gamle begreber øjensynlig ikke henviser til noget i virkelighedens verden og er dømt til at samle støv på arkivernes hylder. ”Nu opstår mundus corpus,” som Jean-Luc Nancy udtrykker det. Kroppe i enhver afskygning træder i forgrunden – jordiske, kønnede, racialiserede, muterende, menneskelige og ikke-menneskelige, levende og ikke-levende, døde og udøde, kæmpende, migrerende, kroppe i opløsning, på randen af udryddelse. At være en krop er ensbetydende med at finde sted, at bevæge sig i rum, at forvandle sig i tid, at interagere, at veje osv. Som kroppe ved vi, hvad der er op og ned, hvad der er venstre og højre, men også hvad der er forkert og rigtigt, hvad der er godt og ondt. Vi kan regne ud, hvad der er, hvad der ikke er, og hvad det, der er, burde være. Vi behøver ikke en uhåndgribelig sjæl for at forestille os forskellen mellem nydelse og smerte, produktion og destruktion, vækst og forfald. Oplevelser af legemliggørelse og en finit eksistens i specifikke omgivelser er vores horisont for at forstå verden og få ting til at give mening.”