Radikal kritik af vores “oplyste analfabetisme”: “Vi ved alt, men kan intet gøre.”
“Verden af i dag er radikalt anti-oplyst. Hvis Kant i 1784 varslede, at de europæiske samfund dengang befandt sig i en oplysningens tid, kan vi i dag sige, at vi over hele verden befinder os i en anti-oplysningstid. Han benyttede begrebet i dynamisk forstand: Oplysning var ikke en tilstand, men en opgave. For os gælder det tillige: Anti-oplysning er ikke nogen tilstand, det er en krig.” – fra bogens forord
Autoritarisme, fanatisme, katastrofisme, terrorisme … det er blot nogle af ansigterne på den magtfulde anti-oplyste reaktion, der dominerer vor tids fortællinger. Marina Garcés spørger os, hvorfor vi tror på disse apokalyptiske fortællinger? Hvilken frygt og hvilken opportunisme giver dem næring? Og hvordan kan vi genoverveje oplysningstidens ide om emancipation, nu som en konfliktfyldt frigørelse i betydningen en kollektiv kamp for liv, der er til at leve?
Ny radikal oplysning beskriver behovet for kritisk uenighed som en ny begyndelse for humaniora i apokalyptiske tider. Vi må tage kampen op mod vor tids godtroenhed og dens forskellige former for undertrykkelse.
“Hvad er der tilbage af det menneskelige subjekt i en tid, hvor fornuft udføres af og gennem informationsmaskiner og beregningsteknologier? Hvem skal sætte grænserne mellem det beregnelige og det uberegnelige? Hvad skal der til for at gøre beregningsinstrumenter til frigørelsesinstrumenter? Denne vidunderligt læseværdige bog er også et værk af dybtgående lærdom af en af de mest magtfulde tænkere, der arbejder i dag.”
– Achille Mbembe, forfatter til Brutalism (Duke University Press, 2024)
Køb Ny radikal oplysning
Pris 140 kr. inkl. moms, ekskl. levering
Køb e-bog hos www.saxo.com
Om forfatteren
Marina Garcés (født 1973, Barcelona) er catalansk filosof, aktivist og kritiker af vores “oplyste analfabetisme” og en tiltrængt fornyer af vores kollektive forestillinger om levedygtige liv. Hendes prisbelønnede og internationalt anerkendte forfatterskab favner ubesværet dyb lærdom og sproglig slagkraft. Blandt hendes bøger er Un mundo común (En fælles verden), Filosofía inacabada (Uafsluttet filosofi) og Fuera de clase (Udenfor klasse(lokalet)). Garcés underviser på Cataloniens åbne universitet og deltager i forskellige kollektive projekter af pædagogisk-, kulturel- og socialt-eksperimentel karakter. Hun er initiativtager til det kritiske tankefællesskab “Espai en Blanc”.
Læs mere:
www.marinagarces.com
twitter: @marinagarces
instagram: @marina_garces_
Anmeldelser
“I sit tankevækkende essay lancerer Garcés en radikal kritik af vores “oplyste analfabetisme”. Det er det, en oplyst radikalisme handler om: at omdefinere begrebet frigørelse i betydningen en kollektiv kamp for et liv, der er til at leve.”
– Stephan Lessenich, direktør, Institut for Socialforskning, Frankfurt
“På baggrund af en opfindsom læsning af oplysningens historie og konceptualitet når Marina Garcés frem til nye begreber om viden, intelligens og filosofi. Mod det, hun beskriver som nutidens “posthume tilstand”, en tidsalder med anti-oplysning mellem apokalypse og løsning, opfordrer den catalanske filosof til en “radikal oplysning”. Dette koncept aktualiserer ikke kun Kantianske ideer fra 250 år siden, men multiplicerer radikalt oplysningstanken både i rum og tid. Ligesom der er en kæde af oplysningen i forskellige faser af historien, stammer den radikale oplysning ikke kun fra Europa, men kommer mange steder fra, som et værk af oprørske vævere fra hele verden, med en guerillafilosofi, der spreder sig og dukker op, hvor vi mindst venter det. Ved at lytte til de tavse stemmer fra fjerne steder og mindre historier skaber Marina Garcés et udgangspunkt for fremtidens filosofi, en filosofi uden et specifikt territorium eller oprindelse, en filosofi uden herredømme.”
– Gerald Raunig, forfatter til Art and Revolution: Transversal Activism in the Long Twentieth Century
“Et levedygtigt liv, en levedygtig tid, en levedygtig verden: Livet og menneskets evne til at leve det på bæredygtige, egalitære og åbne måder er i centrum for Marina Garcés’ filosofiske arbejde. I denne bog vender hun tilbage til den radikale oplysnings projekt for at smede våben til kampen mod moderniseringens katastrofer. Garcés genopfinder filosofien som en møde- og skabelsespraksis, der tager udgangspunkt i den fælles sårbarhed for at tilegne sig det fælles liv.”
– Sandro Mezzadra, University of Bologna, forfatter til In The Marxian Workshops
“Marina Garcés er en ledende stemme i de aktuelle debatter om formerne for en ny oplysning. Hendes radikale undersøgelse fokuserer ikke så meget på mennesket som en given grund for påstande om universel gyldighed, men snarere som en åben proces, historisk placeret og kun tilgængelig fra flere synsvinkler. Hendes bidrag til den nye oplysningsdiskurs handler om multiperspektivitet, herunder den tidsmæssige dimension af social forandring. Bogen er et must for alle, der er interesserede i, hvordan man ikke blot kan forsvare oplysningsprojektet mod de sædvanlige anklager, men også føre det videre i lyset af de seneste moralske og epistemiske fremskridt inden for tænkningen om mennesket som et kønnet, tidsligt placeret dyr, der ikke desto mindre er i stand til at opnå fremskridt under skrøbelige omstændigheder. I denne sammenhæng åbner Garcés også nye veje til at forstå humanioras og samfundsvidenskabernes bidrag i deres tværfaglige bestræbelser på at fundere værdidomme og ikke blot relativisere dem.”
– Markus Gabriel, Bonns Universitet
“Bøger som denne opfordrer læseren til at blive voksen på uventede måder.”
– Vicenç Pagés Jordà, El Periódico
“Marina Garcés insisterer på gennem sine handlinger at demonstrere de ideer, hun støtter intellektuelt: filosofi er en transformerende og uendelig kraft, en måde at leve på.”
– Eudald Espluga, PlayGround
“Hvor skræmmende, vi er ved at miste vores oplysning. Tabet af fornuft sender os tilbage til tiden før oplysningstiden. Det mest effektive svar på denne civilisationskrise er ifølge den spanske filosof Marina Garcés at fremme en ny radikal oplysning, som er titlen på hendes smidige essay-manifest. En nødvendig operation “for at genbekræfte den menneskelige erfarings frihed og værdighed”. Mod al fremkaldt frygt, sikringen af diktatoriske og sikkerhedspolitiske fristelser.”
– Gigi Riva, Il Venerdì di Repubblica
Garcés’ ambition er således at vende tilbage til en imaginær kollektiv oplysning, hvor anonyme hemmelige manuskripter formentlig er erstattet af den militante online samizdat: “At kunne sige ‘vi tror ikke på dig’ er det mest egalitære udtryk for tankens fælles kraft.””
– Antonio Gurrado, El Foglio Quotidiano
Marina Garcés og hendes bøger tilbyder ikke formler eller opskrifter. De argumenterer for, at filosofi er nødvendig for vores allesammens konkrete liv og for vores samfund i krise. Der er dem, der mener, at filosofien skal beskyttes og forsvares, som om den var et museumsstykke eller en truet dyreart. Marina Garcés understreger det modsatte: “Filosofi kan ikke bevares, den skal praktiseres og eksponeres.” Garcés foreslår, at vi åbner os for en ufærdig filosofis nutid i en verden, der viser symptomer på udmattelse.”
– Oriol Puig, El Diario
“Marina Garcés, den oprørske filosof. Marina Garcés er tænkeren bag ulydighed og sociale bevægelser. Hun har bragt filosofien ud over den akademiske verden.”
– Matías Néspolo, El Mundo
““Vi ved alt, men kan intet gøre:” I sit tankevækkende essay lancerer Marina Garcés en radikal kritik af vores “oplyste analfabetisme”. Når vi lever på randen af sammenbrud, men beroliger os selv med troen på “bæredygtighed”, bliver vi nødt til at engagere os i en tankekamp mod den etablerede viden og dens autoriteter. Det er det, en oplyst radikalisme handler om: at omdefinere begrebet frigørelse i betydningen en kollektiv kamp for et liv, der er til at leve. “Vi har mistet fremtiden, men vi kan ikke blive ved med at spilde tiden.””
– Stephan Lessenich, direktør for Institut for Socialforskning i Frankfurt
“Hvad kan forløses fra oplysningstiden? Garcés hævder, at det er et spørgsmål, der forbliver ubesvaret: Hun fremsætter ideen om en sammensætning mellem viden og frigørelse. Så radikalisering af oplysningen (i dialog med dem, der forsøgte at gøre det samme med moderniteten) indebærer en konfrontation med det koloniale projekt, som forbandt viden med dominans og udnyttelse.”
– Verónica Gago, forfatter til Feminist International