“Du er på vej ind i en ny genre, man kunne kalde de videnskabelige fabler. Hermed mener jeg ikke science fiction eller opdigtede fortællinger om videnskab, men tværtimod sande måder at forstå, hvor vanskeligt det er at finde ud af, hvad dyr egentlig har gang i.”
– Bruno Latour, fra forordet
Hvad interesserer forsøgsrotter sig for? Kan aber abe efter? Har dyr sans for humor? Indgår dyr i forhold med deres eget køn? Denne bog stiller 26 sådanne spørgsmål, der udfordrer vores forudfattede meninger om, hvad dyr gør, hvad de tænker på, og hvad de ønsker.
Vinciane Despret har skabt et charmerende abecedarium, et A-Z-opslagsværk, der gennem utrolige og ofte morsomme fortællinger om dyr og deres interaktioner med forskere, landmænd, dyrepassere, dyretrænere og andre mennesker viser, at hvis vi stiller de rigtige spørgsmål, vil vi kunne se, at dyrene ikke kun er reaktive væsener, men aktive deltagere med egen agens, intention og komplekse måder at bebo verden på.
Måden, hvorpå vi stiller spørgsmål, former, hvilke svar og hvilken viden der muliggøres. Dyr er ikke ufuldstændige mennesker, og vi må lære en slags metodisk høflighed, hvor vi stiller spørgsmål, dyr faktisk kan svare på, og at være nysgerrige efter, hvad der betyder noget for dem. Bogen kan således læses som et videnskabskritisk og nytænkende bidrag til vores forståelse af og sameksistens med dyr.
Hvad ville dyrene sige, hvis vi stillede dem de rigtige spørgsmål? er et væsentligt bidrag til den fortsatte samtale om dyr, videnskab og etik.
Køb Hvad ville dyrene sige, … af Vinciane Despret
Pris 298 kr. inkl. moms, ekskl. levering
Om forfatteren
Vinciane Despret © Sylvère Petit
Vinciane Despret (1959-) er en belgisk videnskabsfilosof og psykolog, der i traditionen fra Bruno Latour og Isabelle Stengers især har undersøgt forholdet mellem mennesker og dyr. Donna Haraway priser Desprets arbejde højt.
Blandt hendes vigtigste bøger er Our Emotional Makeup. Ethnopsychology and Selfhood (2004), Living as a Bird (2021) og på dansk Den arabiske larmdrossels dans. En etologisk teoris fødsel (2023), hvori hendes særlige tilgang til studiet af dyr og studiet af forholdet mellem observatør og observeret er skoledannende.