– Ressourcer til en verden på kanten
Vi går en usikker fremtid i møde, hvor globale vilkår i et stadig hastigere tempo ændrer verden på uforudsigelige og ukontrollerbare måder. Vi ser dødbringende konflikter, uretfærdighed, global opvarmning og pandemiske sygdomme.
Den amerikanske socialpsykolog og filosof Kenneth J. Gergen spørger i denne hans seneste bog: Hvordan skal vi komme videre i en sådan verden? En ting er klar: Under sådanne vilkår er det bydende nødvendigt at arbejde sammen. Et vellykket samarbejde fordrer ifølge Gergen en radikal ændring i vores forståelse af relationer. Så længe vi holder fast i den opfattelse, at relationer består af uafhængige enheder – personer, fællesskaber, organisationer eller nationer – vil vores overlevelse være truet.
Denne korte introduktion til et relationelt perspektiv, en relationel etik om man vil, har et rigt reservoir af forslag til relationelle praksisser inden for uddannelse, sundhedsvæsen, organisationsudvikling og konflikthåndtering. Det er samtidig en kortere og mere lettilgængelig gennemgang af hans tanker om relationel væren og tilblivelse.
Køb Den relationelle fordring
Pris 250 kr. inkl. moms, ekskl. levering
Om bogens forfatter
Kenneth Gergen
Kenneth Gergen er professor i psykologi ved Swarthmore College, leder af Taos Instituttet og ekstern professor ved Tilburg Universitetet samt æresprofessor ved universitetet i Buenos Aires. Han har gennem årene modtaget mange æresbevisninger, herunder medlemskab af Guggenheim Stiftelsen, Fulbright Stiftelsen og Alexander Humboldt Stiftelsen samt æresgrader fra Tilburg Universitetet og Saybrook Instituttet. Blandt hans vigtigste værker om socialkonstruktionisme er foruden ”An Invitation to Social Construction” (1999), ”Social Construction in Context” (2002), ”Realities and relationships: Soundings in social construction” (1994) samt ”Relational being, beyond self and community” (2009) med mange flere.
Gergen er faderen til den socialkonstruktionistiske teori og dens anvendelse i praksis. Han forelæser i hele verden om emner som f.eks. samtidskultur, selvet, teknologi, postmodernisme, civilsamfundet, organisationsforandring, nye udviklinger i psykoterapi, uddannelse, aldring og politiske konflikter.