Videnskabens gudetrick
”Situeret viden” (1988) er – ved siden af ”A Manifesto for Cyborgs” (1984) – Donna Haraways bedst kendte og mest udbredte værk. Artiklen har haft stor betydning for diskussionen af, hvad vidensproduktion, videnskab og objektivitet er, og ikke mindst kan være.
– Fra Lis Højgaards forord til den danske oversættelse
Gennem en kritik af objektivitetsbegrebet – videnskabens gudetrick, hvor alt ses intetsteds fra, uden krop og kontekst – vil Haraway generobre synet som sanse- og erkendelsessystem, nu genindlejret i specifikke praksisser, situeret. Haraway vil vise os, at der ikke eksisterer noget uskyldigt perspektiv, at hvad vi ved, er bestemt af kontekst og situation. I stedet opfordres vi til at lære at tage ansvar for vores viden ved at forholde os åbent (ikke-beherskende og i accept af det modsætningsfyldte og paradoksale) over for, hvordan den produceres.
Situeret viden er således et stilfærdigt opråb – ikke i stil, men i intention – om at etablere levedygtig ansvarspådragelig viden og videnskab om den verden, vi lever i, til gavn for bedre liv. Den er et eksempel på, hvad feministisk tænkning kan være: ikke kun individuelle identitetsprojekter, men et samfundsomfattende opgør med herskende vidensregimer, der privilegerer og legitimerer globale, lokale og individuelle dominansforhold, ikke bare hvad angår køn, klasse, race og etnicitet, men også hvad angår den videnskabelige verdensanskuelse. Det handler om at se.
Teknologiens visualiseringsinstrumenter har fremmet en bestemt myte om uafhængighed og objektivitet i videnskaben – gudetricket, hvor alt ses intetsteds fra. Dette blik er distanceret og erobrende, det minder om den vestlige mediekulturs nydende, mandlige øjekast. Men ifølge Haraway er enhver anskuelse essentielt noget situeret, der udgår fra et bestemt sanseapparat. Det partielle perspektiv må basere sin viden på komplekse samtaler mellem aldrig-uskyldige fremstillinger, der ikke monopoliserer det virkelige med, hvad der tilhører fremstillingerne selv.
Situeret viden er en del af bogserien AFTRYK, der samler korte og vedkommende filosofiske tekster med væsentlig virkningshistorie. Lis Højgaard har skrevet introduktion til teksten, der gør den relevant for studerende såvel som læsere med interesse for videnskab, objektivitet og feminisme.
Om bogserien AFTRYK
Visse idéer sætter aftryk og væver sig ind i det store kludetæppe af fortløbende samtaler, som vi kalder for filosofi og videnskab, tænkning og kultur. De rummer noget, der ikke er tænkt før, som sætter nye dagsordner, omvender eller overskrider.
Serien AFTRYK har sat sig for at udgive denne slags tekster, nu i danske oversættelser ledsaget af oplysende introduktioner. De er korte og vedkommende filosofiske skrifter, der har haft en væsentlig virkningshistorie.
Øvrige titler i serien AFTRYK:
- Edmund Husserl: Fænomenologi
- Donna Haraway: Et cyborgmanifest
- John Rawls: To opfattelser af regler
- Harry G. Frankfurt: Viljens frihed og personbegrebet
- Thomas Nagel: Hvordan er det at være en flagermus?
Køb Situeret viden
Pris 150 kr. inkl. moms, ekskl. levering
Donna Haraway
Om bogens forfatter
Donna Haraway er professor emerita ved Afdeling for Bevidsthedens Historie, UC Santa Cruz. Hun er uddannet i filosofi og zoologi, men hendes ph.d.-afhandling blev indleveret til Yale Universitys biologiafdeling. I 1984 udgav hun essayet “A Cyborg Manifesto”, en opfordring til at tænke hinsides essentialisme og seksualvidenskabelige kategorier.
Haraways vision er at skabe alternative perspektiver på de accepterede ideologier, der giver form til vores videnskabelige fortællinger om mennesker og natur, ofte gennem opfindsomme analogier, som åbner for et nyt og bredere udsyn.
Den her foreliggende tekst fra 1988, der kaster lys over Haraways håb om en anderledes videnskab, er ikke alene en feministisk modfortælling til objektivitetsretorikken, den handler også om ansvarlighed og transparens i al vidensproduktion.