Tænkningens for-gængere
Midt i verdensnattens mørke må nogen blandt de dødelige vove at se ud i afgrunden og erfare det, vi endnu ikke har sprog for. Det er det, digterne gør. Digtning skaber perspektivforskydninger, giver os en chance for med en nyfunden klarhed at se alt det, der er, i sin helhed. Heidegger mente selv kun at tænke én tanke: nemlig hvordan alt det værende i sin væren viser sig. Netop poesien frigør sproget fra den dagligdags instrumentelle brug, så det kan tale om, hvordan det værende er. For ”sproget er værens hus”.
“Hvorfor digtere i trange tider?” er det spøgende spørgsmål, der indleder Martin Heideggers forelæsning fra 1946, holdt i anledning af 20-årsdagen for Rainer Maria Rilkes død – og skrevet i skyggen af anden verdenskrig. Især tre spørgsmål optager Martin Heidegger i hans sene filosofi: Hvad vil det sige at eksistere på jorden, hvad er teknologi, og hvad skal vi med digtere? I Hvorfor digtere? viser de tre spørgsmål sig at være tæt forbundne.
Hvorfor digtere? er en del af bogserien AFTRYK, der samler korte og vedkommende filosofiske tekster med væsentlig virkningshistorie. Kasper Nefer Olsen har skrevet indledning og oversat denne tekst, der er relevant for alle, der interesserer sig for kunstfilosofi, teknologikritik og eksistenstænkning.
Køb Hvorfor digtere?
Pris 180 kr. inkl. moms, ekskl. levering

Martin Heidegger
Om bogens forfatter
Martin Heidegger (1889-1976) indtager en fremtrædende position i det tyvende århundredes filosofi, særligt inden for fænomenologi, som han bragte i berøring med hermeneutik og eksistenstænkning. Heidegger var optaget af spørgsmål om væren, tid, menneskets kastethed og frihed. Hans hovedværk er Væren og tid, der afsøger værensspørgsmålets mening i det konkrete, levede liv. Senere i forfatterskabet fortsætter denne søgen i dialog med historien, kunsten og teknologien, og i nærværende tekst er det forholdet mellem liv, sprog, tænkning og digtning, der er i centrum.
Om bogserien AFTRYK
Visse idéer sætter aftryk og væver sig ind i det store kludetæppe af fortløbende samtaler, som vi kalder for filosofi og videnskab, tænkning og kultur. De rummer noget, der ikke er tænkt før, som sætter nye dagsordner, omvender eller overskrider.
Serien AFTRYK har sat sig for at udgive denne slags tekster, nu i danske oversættelser ledsaget af oplysende introduktioner. De er korte og vedkommende filosofiske skrifter, der har haft en væsentlig virkningshistorie.
Øvrige titler i serien AFTRYK:
- Martin Heidegger: Hvorfor digtere?
- Edmund Husserl: Fænomenologi
- Donna Haraway: Situeret viden: videnskabsspørgsmålet i feminismen og det partielle perspektivs forrang
- Donna Haraway: Et cyborgmanifest
- John Rawls: To opfattelser af regler
- Harry G. Frankfurt: Viljens frihed og personbegrebet
- Thomas Nagel: Hvordan er det at være en flagermus?