Sjæl-legeme-problemets problemer
Bevidstheden er et besynderligt fænomen. Den er omnipotent, men kan ikke ses. Uanset mængden af forskning i synapser og kemiske tilstande i hjernen lader vi ikke til at nærme os nogen løsning på gåden om den. Men hvorfor er bevidstheden egentlig så svær at få styr på?
I sin berømte flagermusartikel fra 1974 gør Thomas Nagel op med fysikalistiske teorier om sindet og hidtidige løsninger på sjæl-legeme-problemet. Bevidsthedsfilosofferne har nemlig altid løbet panden mod en mur, når de har overset de subjektive egenskaber ved bevidst erfaring, og dermed reduceret målet for deres undersøgelser med objektive tredjepersonsbeskrivelser efter naturvidenskabeligt forbillede. Men det vigtigste for enhver forståelse af bevidsthed er, at det at være en bevidsthed opleves på en bestemt måde, og det kan kun forstås fra et subjektivt perspektiv.
Vi kan have alle hånde forestillinger om, hvordan det er at være en flagermus. Vi ser hvad den gør, vi kan måle aktiviteten i dens hjerne og beskrive dens sanseapparat. Men desuagtet vore bestræbelser kan vi højst nå til at forestille os, hvordan det er for os at være en flagermus, og ikke hvordan det er for en flagermus at være en flagermus. Bevidstheden er nødvendigvis forbundet med et bestemt perspektiv, så hvis videnskabens succes består i at tilsidesætte ethvert perspektiv, kan den ikke lykkes med sin undersøgelse af bevidstheden.
Hvordan er det at være en flagermus? er en del af bogserien AFTRYK, der samler korte og vedkommende filosofiske tekster med en væsentlig virkningshistorie. Oliver Kauffmann har skrevet introduktion til teksten, der gør den relevant for studerende såvel som læsere, som ønsker at få indblik i kritikken af en verdensanskuelse “under evighedens synsvinkel”.
Om bogserien AFTRYK
Visse idéer sætter aftryk og væver sig ind i det store kludetæppe af fortløbende samtaler, som vi kalder for filosofi og videnskab, tænkning og kultur. De rummer noget, der ikke er tænkt før, som sætter nye dagsordner, omvender eller overskrider.
Serien AFTRYK har sat sig for at udgive denne slags tekster, nu i danske oversættelser ledsaget af oplysende introduktioner. De er korte og vedkommende filosofiske skrifter, der har haft en væsentlig virkningshistorie.
Øvrige titler i serien AFTRYK:
- Edmund Husserl: Fænomenologi
- Donna Haraway: Situeret viden: videnskabsspørgsmålet i feminismen og det partielle perspektivs forrang
- Donna Haraway: Et cyborgmanifest
- John Rawls: To opfattelser af regler
- Harry G. Frankfurt: Viljens frihed og personbegrebet
Køb Hvordan er det at være en flagermus?
Pris 100 kr. inkl. moms, ekskl. levering
Thomas Nagel
Om bogens forfatter
Thomas Nagel har siden 1963 undervist på flere amerikanske universiteter, heriblandt New York University, hvor han nu er professor emeritus i filosofi og jura.
I et opgør med eksklusivt reduktionistiske og materialistiske verdensanskuelser har Nagel efterstræbt en forsoning mellem det partikulære menneskes perspektiv i verden og et objektivt perspektiv på selvsamme verden, uden dermed at ende med at udelade den ene del eller den anden. Dikotomien mellem subjektivt og objektivt er for Nagel ikke kun relevant for epistemologi, men har også betydning for bevidsthedsfilosofi og etik, hvor han blandt andet har skrevet om død, held og sex.
Nagel skrev i 1974 den foreliggende tekst, der primært omhandler objektive vidensregimer, som savner en skærpet opmærksomhed på bevidsthedens subjektive side, specifikt i relation til det psyko-fysiske problem.