Donna Haraways Et cyborgmanifest indledte et helt nyt kapitel i nyere feministisk teori. Manifestet er et forunderligt ubestemmeligt forsøg på at finde en ansvarlig måde, hvorpå vi kan kritisere betydningen af kategorier som race, køn, seksualitet og klasse ved at omfavne teknologi. Cyborgen introduceres her for første gang som en figur, en metafor, der kan illustrere, hvor uholdbare en lang række af vores grænsedragninger er. Natur/kultur, dyr/maskine, virkelighed/fiktion og krop/ånd er alle eksempler på skel i virkeligheden, som cyborgen udfordrer. Den lever i grænselandet mellem dem, den er både krypteret fiktion og social virkelighed, og den har ikke en oprindelseshistorie, som dens væren kan føres tilbage til. Dens verden er af en helt ny slags, åben og forbundet.
Udover at introducere myten om cyborgen, som et alternativ til de gængse forestillinger om videnskab, teknologi og køn, er Et cyborgmanifest et studie af arbejds- og familielivets udvikling, sci-fi-fiktionens visdom og socialismens rolle i kampen for lighed. Haraway fremhæver utopisk og dystopisk litteratur som kilder til et mere frigjort og selvstændigt syn på fremtiden, så et opgør med forskellige former for undertrykkelse og fortrængning igen forekommer muligt. De bærende fortællinger, der retfærdiggør status quo, må mødes af denne mod-myte, så vejen kan banes for en fremtidig feminisme og en feministisk fremtid.
Et cyborgmanifest er en del af bogserien AFTRYK, der samler korte og vedkommende filosofiske tekster med væsentlig virkningshistorie. Den har haft stor betydning for feminismen, kunsten og posthumanismen, og er væsentlig læsning for enhver med interesse for videnskab, teknologi, kulturkritik og feminisme.
Køb Et cyborgmanifest
Pris 200 kr. inkl. moms, ekskl. levering
Om bogens forfatter
Donna Haraway er professor emerita ved Afdeling for Bevidsthedens Historie, UC Santa Cruz. Hun er uddannet i filosofi og zoologi, men hendes ph.d.-afhandling blev indleveret til Yale Universitys biologiafdeling. I 1984 udgav hun essayet “A Cyborg Manifesto”, en opfordring til at tænke hinsides essentialisme og seksualvidenskabelige kategorier.
Haraways vision er at skabe alternative perspektiver på de accepterede ideologier, der giver form til vores videnskabelige fortællinger om mennesker og natur, ofte gennem opfindsomme analogier, som åbner for et nyt og bredere udsyn.
Den her foreliggende tekst fra 1986, der fremsætter en ny myte om feminismens fremtid, er ikke alene en modfortælling til tekno-frygt og oprindelsesfortællinger, men handler også om ansvarlighed, frihed og sammenhold for alle dem, der ikke tidligere har været en del af ”det tavse flertal i os selv”.
Om bogserien AFTRYK
Visse idéer sætter aftryk og væver sig ind i det store kludetæppe af fortløbende samtaler, som vi kalder for filosofi og videnskab, tænkning og kultur. De rummer noget, der ikke er tænkt før, som sætter nye dagsordner, omvender eller overskrider.
Serien AFTRYK har sat sig for at udgive denne slags tekster, nu i danske oversættelser ledsaget af oplysende introduktioner. De er korte og vedkommende filosofiske skrifter, der har haft en væsentlig virkningshistorie.
Øvrige titler i serien AFTRYK:
- Edmund Husserl: Fænomenologi
- Donna Haraway: Situeret viden: videnskabsspørgsmålet i feminismen og det partielle perspektivs forrang
- John Rawls: To opfattelser af regler
- Harry G. Frankfurt: Viljens frihed og personbegrebet
- Thomas Nagel: Hvordan er det at være en flagermus?