Alan Turings første skridt i at lægge grundstenen til den AI, vi kender i dag, var at stille spørgsmålet: ”Kan maskiner tænke?” Hans andet skridt var at afvise dette spørgsmål som ”så meningsløst, at det ikke er værd at diskutere.” Hvorfor? Hvorfor indledte Turing sin banebrydende artikel fra 1950 Computermaskineri og intelligens med at stille et spørgsmål, han ikke havde til hensigt at besvare?
Det er i Computermaskineri og intelligens fra 1950, at Turing præsenterer imitationsspillet, og hvad vi i dag kender som Turingtesten. I stedet for at besvare Turings indledende spørgsmål, opstiller testen kriterierne for, hvad der skal til, for at vi mennesker tror, at maskiner kan tænke. En test, der har vist sig at være nemmere for AI at bestå end for os mennesker at modstå!
Med imitationsspillet erstatter Turing ikke blot det filosofiske spørgsmål om, hvad det vil sige at tænke, med et matematisk-teknisk bud på, hvordan en digital computer kan imitere tænkning. Turing ændrer hele spillepladen for filosofiske spørgsmål om sandhed, sprog og bevidsthed-krop-problemet.
Pia Lauritzen har skrevet introduktion til Turings tekst og de antagelser om mennesker og maskiner, der lagde fundamentet for det, vi i dag kender som kunstig intelligens. Lauritzen har en ph.d. i filosofi fra Aarhus Universitet og er ekspert i, hvordan de spørgsmål, vi stiller og ikke stiller, former vores tænkning, teknologi og lederskab.
Computermaskineri og intelligens er en del af bogserien AFTRYK, der samler korte og vedkommende filosofiske tekster med en væsentlig virkningshistorie.
Køb Computermaskineri og intelligens
(udkommer 18. februar 2026)
Pris 150 kr. inkl. moms, ekskl. levering
Alan M. Turing
Om forfatteren
Alan M. Turing (1912-1954) var en britisk matematiker og filosof, hvis arbejde lagde grunden for den teoretiske computervidenskab og den kunstige intelligens. Artiklen Computermaskineri og intelligens viser Turing som en mestertænker, skarpt trænet i at undersøge, hvornår et spørgsmål giver mening, og hvornår det er meningsløst. Artiklen kan i egen ret ses som et studie af, hvad det vil sige at tænke og argumentere, herunder at undersøge egne antagelser, fejlslutninger og mangler.
Om bogserien AFTRYK
Visse idéer sætter aftryk og væver sig ind i det store kludetæppe af fortløbende samtaler, som vi kalder for filosofi og videnskab, tænkning og kultur. De rummer noget, der ikke er tænkt før, som sætter nye dagsordner, omvender eller overskrider.
Serien AFTRYK har sat sig for at udgive denne slags tekster, nu i danske oversættelser ledsaget af oplysende introduktioner. De er korte og vedkommende filosofiske skrifter, der har haft en væsentlig virkningshistorie.
Øvrige titler i serien:
- Thomas Nagel: Hvordan er det at være en flagermus?
- Harry G. Frankfurt: Viljens frihed og personbegrebet
- Donna Haraway: Situeret viden
- John Rawls: To opfattelser af regler
- Edmund Husserl: Fænomenologi
- Donna Haraway: Et cyborgmanifest
- Martin Heidegger: Hvorfor digtere?
- G.W.F. Hegel: Dialektik
- Michel Serres: Krisetider
- Georges Bataille: Den forbandede del
- Henri Bergson: Intuition
- Michel Foucault: Hvad er kritik?