Bogserien AFTRYK samler korte og vedkommende filosofiske tekster med væsentlig virkningshistorie. Se alle bøger i serien her:
Dialektik
Dialektik er en del af bogserien AFTRYK, der samler korte og vedkommende filosofiske tekster med væsentlig virkningshistorie. Teksterne er udvalgt og kommenteret af William Mathorne og Anna Cornelia Ploug, der ligeledes har skrevet en fyldig introduktion, som udfordrer misforståelsen, at dialektikken blot er et dødt tese/antitese/syntese-skema, der tankeløst kan presses ned over virkeligheden. Dialektikken bør snarere betragtes som en levende og kritisk metode, der kan bruges til at sætte spørgsmålstegn ved alt fra køn til kapitalisme. Af G.W.F. Hegel
Læs mere om Dialektik og køb bogen >>
Den forbandede del (et uddrag) og Himmelske legemer
Den forbandede del er Georges Batailles politiske økonomiske teori, hvori han indvarsler en kopernikansk vending: en omvending af, hvordan vi tænker økonomi, vores materielle grundlag, livets overflod og den energi, vi har til rådighed. Det er første gang, at bogens første del foreligger i dansk oversættelse.
Af Georges Bataille
Læs mere om Den forbandede del >>
Et cyborgmanifest
I sit cyborgmanifest dekrypterer Donna Haraway det sene tyvende århundredes videnskab, teknologi, arbejde og fiktion, for at afdække de undertrykkelsesformer, som er vokset sammen med sådanne institutioner og de fortællinger, der opretholder dem. Hun fremhæver den hybride figur cyborgen for at illustrere, hvordan vi løber ind i vanskeligheder, hvis vi ønsker at holde fast i skarpe adskillelser mellem virkelighed og fiktion, natur og kultur, dyr og maskine eller krop og ånd. Dette er for at omkode fremtiden, så vi igen tør drømme om den. Af Donna J. Haraway
Læs mere om Et cyborgmanifest og køb bogen >>
Fænomenologi
I sin artikel til Encyclopedia Britannica gør Edmund Husserl det klart, hvad hans afgørende filosofiske projekt går ud på. Det indebærer en storstilet redningsaktion, der skal befri filosofien fra den moderne videnskabs anklage om løs metafysisk spekulation; et forsøg på at bringe psykologien på ret kurs som åndsvidenskab, samt at vise, at alt dette slet ikke er et uvidenskabeligt foretagende.
Af Edmund Husserl
Læs mere om Fænomenologi og køb bogen >>
Hvad er kritik?
Foucaults foredrag “Hvad er kritik?” blev afholdt 27. maj 1978 for Det Franske Filosofiselskab. Foredraget samler på én gang op på den udforskning af forholdet mellem viden og magt, han har bedrevet i de hidtidige værker, og peger frem mod spørgsmålet om et etisk gentænkt selv.
Af Michel Foucault
Læs mere om Hvad er kritik? og køb bogen >>
Hvordan er det at være en flagermus?
I sin berømte flagermusartikel fra 1974 gør Thomas Nagel op med fysikalistiske teorier om sindet og hidtidige løsninger på sjæl-legeme-problemet.
Bevidsthedsfilosofferne har nemlig altid løbet panden mod en mur, når de har overset de subjektive egenskaber ved bevidst erfaring, og dermed reduceret målet for deres undersøgelser med objektive tredjepersonsbeskrivelser efter et naturvidenskabeligt forbillede.
Men det vigtigste for enhver forståelse af bevidsthed er, at det at være en bevidsthed opleves på en bestemt måde, og det kan kun forstås fra et subjektivt perspektiv.
Af Thomas Nagel
Læs mere om Hvordan er det at være en flagermus? og køb bogen >>
Hvorfor digtere?
I Hvorfor digtere? udlægger filosoffen Martin Heidegger ”de dødeliges” plads i en formørket tid af teknisk og rationel dominans, en tid, hvor kun de allerfærreste formår at se afgrunden i øjnene. Store digtere er nogle af dem, der stiller sig ud i det åbne og konfronterer tilværelsens ubeskyttethed. Ved at lytte indgående til deres sprog, kan vi lære at bebo verden på en vovende og poetisk måde.
Af Martin Heidegger
Læs mere om Hvorfor digtere? og køb bogen >>
Intuition
Henri Bergsons essay om intuition blev skrevet i 1903 med titlen Introduktion til metafysikken. Det er i dette veloplagte og komprimerede lille skrift, at han udvikler sin filosofiske metode: den intuitive erkendelse.
Af Henri Bergson
Læs mere om Intuition og køb bogen >>
Krisetider
Krisetider af den franske økofilosof Michel Serres er en del af bogserien AFTRYK, der samler korte og vedkommende filosofiske tekster med væsentlig virkningshistorie. Bogen er oversat og har en fyldig introduktion ved Sebastian Egholm Lund. Begrebet ’Livsjorden’ er en syntese af alt levende – vand, luft, ild, jord, floraen og faunaen og alle de levende arter. Serres argumenterer for, at Livsjorden træder ind i ’spillet med to deltagere’ – menneskets politiske sfære – og bliver det fremmeste politiske subjekt. For Serres må Livsjorden derfor indtræde i vores politiske relationer som en tredje deltager. Hvordan? Serres lægger op til skabelsen af en naturunion ved navn WAFEL (Water, Air, Fire, Earth, Life), der skal sammenbringe repræsentanter for alle planetens elementer.
Af Michel Serres
Læs mere om Krisetider og køb bogen >>
Situeret viden
Gennem en kritik af objektivitetsbegrebet – videnskabens gudetrick, hvor alt ses intetsteds fra, uden krop og kontekst – vil Haraway generobre synet som sanse- og erkendelsessystem, nu genindlejret i specifikke praksisser, situeret.
Haraway vil vise os, at der ikke eksisterer noget uskyldigt perspektiv, at hvad vi ved, er bestemt af kontekst og situation.
I stedet opfordres vi til at lære at tage ansvar for vores viden ved at forholde os åbent (ikke-beherskende og i accept af det modsætningsfyldte og paradoksale) over for, hvordan den produceres.
Af Donna Haraway
Læs mere om Situeret viden og køb bogen >>
To opfattelser af regler
John Rawls vil vise os, at der er forskel på at retfærdiggøre en praksis og at retfærdiggøre en handling, der falder ind under en praksis. Ved at kombinere nytteetikkens klassiske standpunkt og en praksisopfattelse af regler bliver det muligt for utilitaristen at besvare en række traditionelle indvendinger, som f.eks. hvorfor man ikke bør bryde sine løfter, selvom det kan være til mere gavn end at holde dem.
Af John Rawls
Læs mere om To opfattelser af regler og køb bogen >>
Viljens frihed og personbegrebet
Ved at bruge stofafhængighed som eksempel viser Frankfurt forskellene mellem en fri og en ufri vilje. Som stofafhængig kan man på én gang have et ønske om at tage et stof men samtidig ønske, at man ikke havde lyst til at tage det. Mennesket har evnen til ikke bare at ville dette og hint, men også at overveje motiverne bag og konsekvenserne af vores handlinger. Det er kun, hvis man identificerer sig med det, man vil, at man handler frit – det er kun sådan, at man bliver en person.
Af Harry G. Frankfurt
Læs mere om Viljens frihed og personbegrebet og køb bogen >>