I Gothersgade nr. 55 i København ligger der noget helt særligt. En bygning, der ser mod Kongens Have, og på hvis facade endnu står: GUTENBERGHUS for at hylde bogtrykkunstens opfinder. Men væk er Egmont H. Petersens forlagsvirksomhed og det vist nok store trykkeri i underetagen. I stedet har Det Danske Filminstitut med Cinemateket haft til huse her i henved 30 år. Det er et forunderligt sted med biografer, filmbibliotek, videotek, arrangementer og udstillinger, bar og restaurant og sågar en boghandel. Det er en kulturel agora, et torv, hvor vi møder de levende billeder i samtiden og fortiden og hinanden. For eksempel er der i hele februar FILOSOFISK FILMFESTIVAL for fjerde gang med et massivt program med film, talks og boglanceringer.
Det er en stor glæde sammen med Cinemateket at kunne byde jer velkommen til arrangementer, hvor bøger fra Mindspace spiller med. Vi kan fejre udgivelserne af bell hooks’ Viljen til forandring: Mænd, maskulinitet og kærlighed (22.2.26) og Alan Turings Computermaskineri og intelligens (18.2.26). Og to aftener handler om Hélène Cixous’ og hendes bog Medusas latter.
Nedenfor kan du læse mere om arrangementerne, og finde en rabatkode, som giver dig adgang til alle Filosofisk Filmfestivals arrangementer til særpris.
Mindspaces arragementer til Filosofisk Filmfestival
Onsdag 4. februar 19:00: Rundt om Hélène Cixous (bogcafe, talk og film)
Ever, rêve, Hélène Cixous af instruktør Olivier Morel (2018)
I denne poetiske dokumentar møder vi Hélène Cixous, en af det 20. århundredes mest indflydelsesrige feministiske tænkere og dramatikere, der i dag er 88 år og bogaktuel på dansk.
Amanda Grimsbo Roswall, der har en ph.d. i feministisk litteratur og historie, vil introducere.
I Asta Bar vil der være bogcafé, hvor der sælges Cixous-bøger til særpris.
Læs mere om Cixous’ Medusas latter her, og Anna Cornelia Plougs introduktion til denne, Om at skrive mens man griner, her.
Onsdag 18. februar 17:00: Rundt om Alan Turing (bogreception, talk og film)
The Imitation Game af instruktør Morten Tyldum (2014)
I forbindelse med udgivelsen af Alan Turings Computermaskineri og intelligens afholder forlaget, sammen med Cinematekets filosofifestival, et spændende event med talk og filmvisning af “The Imitation Game”. Filmen skildrer Turings arbejde, venskaber og kamp med sociale hierarkier, og centrale filosofiske spørgsmål om intelligens, normalitet og moralsk ansvar. Filosof Pia Lauritzen, som har skrevet introduktion til bogen, vil holde oplæg inden filmen om, hvorfor Turings tekst, der er 75 år gammel, aldrig har været mere relevant.
På dagen vil det være muligt at købe Computermaskineri og intelligens til en særpris. Du kan læse mere om bogen her.
Søndag 22. februar 17:00: Rundt om bell hooks (bogreception og talk)
I anledningen af udgivelsen af bell hooks’ Viljen til forandring: Mænd, maskulinitet og kærlighed afholder Cinematekets Filosofiske Filmfestival og Mindspace et spændende foredrag og samtale om bell hooks i Cinematekets Asta Bar.
bell hooks var en af de mest indflydelsesrige amerikanske feministiske tænkere. Hendes arbejde tog fat på race, køn, klasse og undertrykkelse og undersøgte, hvordan magt og ulighed former både personlige relationer og samfundet som helhed
Ph.d. i Black Studies og Gender studies ved University of California Berkely, Elizabeth Löwe Hunter, vil sammen med Tess Sophie Skadegård Thorsen, selvstændig forsker og konsulent ift. repræsentation, intersektionalitet og ulighed, tale om bell hooks’ betydningsfulde forfatterskab.
Du kan læse mere om bell hooks’ Viljen til forandring her. På dagen vil det være muligt at købe bogen til en særpris.
Søndag 8. marts 20:30 Rundt om Hélène Cixous (bogcafe, talk og film)
Ever, rêve, Hélène Cixous af instruktør Olivier Morel (2018)
I denne poetiske dokumentar møder vi Hélène Cixous, en af det 20. århundredes mest indflydelsesrige feministiske tænkere og dramatikere, der i dag er 88 år og bogaktuel på dansk.
Anna Cornelia Ploug, ph.d. i filosofi og videnskabsteori, forfatter til introduktionen Om at skrive mens man griner, vil introducere aftenen – på kvindernes internationale kampdag.
I Asta Bar vil der være bogcafé, hvor der sælges Cixous-bøger til særpris.
Du kan læse mere om Cixous’ Medusas latter her, og Anna Cornelia Plougs introduktion her.
Kom billigt til filosofisk filmfestival
Ved brug af rabatkoden FILOSOFI2026 kan du købe billetter til alle Cinematekets visninger i februar med særlig rabat.
Rabatpris: 60 kr. (normalt 90 kr.); dog 75 kr. (normalt 110 kr.) ved helaftensfilm og events.
Rabatten kan indløses ved at vælge visning og dernæst indtaste rabatkoden FILOSOFI2026 (skrives i feltet lige under ’antal billetter’).
Du kan finde det fulde program og købe billetter til festivalen her
