At leve sin terapi

At leve sin terapi– Ni psykoterapiportrætter om forholdet mellem terapeut, klient og praksis

Hvad er der på spil, når psykoterapeuter vælger deres foretrukne metoder? Er det metodens dokumenterede effekt eller personlige bevæggrunde, der styrer valget? Og hvordan ser det ud, når vi åbner døren ind til de psykoterapeutiske værksteder?

At leve sin terapi handler om forholdet mellem psykoterapeut, den teoretiske og metodiske referenceramme og klienten. Bogen portrætterer ni psykoterapeuter og deres personlige rejse i forhold til, hvordan de forstår og konkret praktiserer deres terapi sammen med deres klienter. Forfatterne har på baggrund af en terapisession interviewet terapeuterne om, hvad der sker i sessionen, og hvorfor de gør, som de gør.

Metoderne
Metoderne, der bliver præsenteret i bogen, er Acceptance and Commitment Therapy (ACT), gestaltterapi, hypnoterapi, intensiv dynamisk korttidsterapi (ISTDP), medfølelsesfokuseret terapi (CFT), mentaliseringsbaseret terapi (MBT), mindfulness-baseret kognitiv terapi (MBCT), Relations Fokuseret Terapi og narrativ terapi.

At leve sin terapi handler om:

  • at der er mange forskellige grunde – både faglige og personlige – der styrer vores valg af terapiretning.
  • at psykoterapeutiske metoder lever i relationen mellem terapeut, klient og praksis, og portrætteres som sådan i bogen.
  • hvad der foregår bag de lukkede døre i psykoterapi.
  • hvordan de portrætterede psykoterapeuter lever deres terapi.

Hvem bogen henvender sig til
At leve sin terapi
giver studerende, professionelle og mennesker, der overvejer at gå i terapi, en unik mulighed for en særdeles nuanceret introduktion til de ni forskellige metoder og udfordrer ideen om, at vi kan forstå metoder isoleret fra de sammenhænge, de lever i. Portrætterne viser de gensidigt modellerende aspekter mellem psykoterapeuten, hans valg af metode og hans klienter.


Køb At leve sin terapi
Pris 298 kr. inkl. moms, ekskl. levering
Køb e-bog hos www.saxo.com


Om forfatterne

Lone Algot JeppesenLone Algot Jeppesen er autoriseret psykolog og specialist i psykoterapi. Efteruddannet i kognitiv terapi, mindfulness og parterapi. Særligt interesseret og specialiseret i arbejdet med parterapi. Lone er afdelingsleder i Dialog mod Vold, hvor hun arbejder med voldsramte familier, og arbejder med parterapi i Livsfabrikken.

Leif Vedel Sørensen er speciallæge i psykiatri og specialist i psykoterapi, mindfulness-instruktør samt hypnoterapeut. Leif er privatpraktiserende psykiater med egen klinik: Kognitiv Klinik, Livsfabrikken.

Leif og Lone har sammen etableret Livsfabrikken: www.livsfabrikken.dk.


Hør Lone Algot Jeppesen & Leif Vedel Sørensen fortælle om bogen


Fakta om bogen

At leve sin terapi – Ni psykoterapiportrætter om forholdet mellem terapeut, klient og praksis
Af Lone Algot Jeppesen & Leif Vedel Sørensen
256 sider
Udkommer 29. april 2013
ISBN (trykt bog) 978-87-92542-55-7
Pris: 298 kr.
ISBN (e-bog) 978-87-92542-56-4
Pris: ca. 208 kr.