Filosofi med børn i skolen

Filosofi med børn i skolen - Oscar Brenifier

– 45 øvelser

Hvordan lærer man at tænke selvstændigt? Den franske filosof Oscar Brenifier beskriver i denne bog filosofiske samtaler i klasselokalet som undersøgende samtalefællesskaber, der styrker elevernes selvstændige tænkning.

Eleverne lærer at stille spørgsmål til hinanden, selv at tænke over og give svar, gå respektfuldt og kritisk på opdagelse i andres og egne svar samt forsvare egne holdninger med argumenter. Hermed trænes elevernes sproglige og sociale kompetencer.

Øvelser og samtaler
Oscar Brenifier, verdenskendt filosof og filosofisk vejleder igennem mange år, præsenterer i denne bog, skrevet til det danske marked, 45 filosofiske øvelser, der kan danne udgangspunkt for de filosofiske samtaler. Øvelserne er opdelt i nem, middel og svær, da dette kan være en hjælp til lærere, som ønsker at benytte undersøgende samtaler med og mellem elever som pædagogisk fremgangsmåde. Samtalerne skal styres af læreren og være velstrukturerede, så de ikke strander i modsætninger mellem personlige opfattelser. Indledningsvist beskrives derfor lærerens rolle og hvordan de filosofiske samtaler igangsættes og struktureres samt hvilke forhindringer, der kan opstå.

Bogens målgruppe
Bogen henvender sig primært til folkeskolelærere og lærerstuderende, men vil være inspirerende for alle voksne, der vil igangsætte og støtte børn og unges egen tænkning gennem samtale.


Køb Filosofi med børn i skolen

Pris 198 kr. inkl. moms, ekskl. levering

Køb e-bog hos www.saxo.com


Oscar Brenifier: Filosofi med børn i skolenOm forfatteren til Filosofi med børn i skolen
Oscar Brenifier
er ph.d. i filosofi og underviser. Han rejser rundt i Frankrig og mange andre lande for at sætte gang i filosofiske workshops for voksne og filosofisk praksis for børn. Han har udgivet adskillige bøger på fransk, der henvender sig til både børn, unge, voksne og undervisere. Hans bøger er oversat til mere end tyve forskellige sprog.

Læs mere på Oscar Brenifiers website her >>


Fakta om bogen

Filosofi med børn i skolen - 45 øvelser
Af Oscar Brenifier
124 sider
ISBN (trykt bog): 978-87-92542-13-7
Pris: 198 kr.
ISBN (e-bog): 978-87-92542-14-4
Pris: cirka 148 kr.
Oversat fra fransk af Nina Karrebæk Schwenn
Udkommet den 15. august 2011

At filosofere sammen

Læs mere om at filosofere sammen på www.filosofere-sammen.no.