Liv. System. Helhed

Det levende som system. En syntese

Liv System Helhed cover“Det er sjældent, man om en bog ligefrem kan sige, at verden har behov for den. Men det kan man om denne. Verden har behov for en bog om det systemiske syn på liv. Verden har behov for denne bog om, hvordan alt på kloden er forbundet. Alt hænger sammen, og verden gennemgår i disse årtier nogle voldsomme rystelser. Det gamle mekanistiske adskillelsesparadigme er ved at falde fra hinanden. Det må ske; det er positivt, det er smertefuldt, og det giver håb om nye og bedre fremtider.”
– Steen Hildebrandt fra bogens danske forord

LIV.SYSTEM.HELHED beskriver den nye systemiske forståelse af liv, der er dukket op i den videnskabelige tænkning igennem de sidste tredive år, og som lægger vægt på gensidig afhængighed, kompleksitet, netværk og organisationsmønstre.

Bogen integrerer de ideer, modeller og teorier, som ligger til grund for det systemiske perspektiv på livet, til en sammenhængende begrebsramme. Den fremlægger med andre ord en syntese, der omfatter biologiske, kognitive, sociale og økologiske dimensioner af liv.

Forfatterne bevæger sig fra den videnskabelige revolution op igennem historien og går på tværs af de videnskabelige discipliner i deres udforskning af nøglebegreber i det nye paradigme. De gennemgår de konsekvenser, som dette nye syn på liv og livsprocesser har for sundhed, uddannelse, arkitektur, forskning, økonomi, politik og ledelse samt i forhold til de globale økologiske og økonomiske kriser.

Målgruppe
Bogen henvender sig til studerende og forskere, som interesserer sig for den nye systemiske forståelse af liv, samt til professionelle inden for en lang række fag – fra økonomi og politik til medicin, psykologi og jura.

LIV. SYSTEM. HELHED:

  • Giver et bredt overblik over og velbegrundede perspektiver på nøglebegreber i det systemiske syn på liv.
  • Fremlægger en systemisk helhedstænkning, en syntese, som omfatter og integrerer biologiske, kognitive, sociale og økologiske dimensioner af liv i en sammenhængende begrebsramme.
  • Er rigt illustreret og med gennemgående forklarende bokse.

Køb Liv. System. Helhed

Pris 398 kr. inkl. moms, ekskl. levering

Køb e-bog hos www.saxo.com


Om bogens forfattere

Fritjof CapraFritjof Capra er grundlægger og leder af Center for Ecoliteracy i Berkeley, Californien, og han underviser også ved Schumacher College i UK. Han er fysiker og systemteoretiker og har været engageret i en systematisk udforskning af de filosofiske og sociale konsekvenser af den nye videnskab igennem de sidste 35 år. Han er forfatter til bestselleren The Tao of Physics fra 1975 (i dansk oversættelse: Fysikkens tao) og The Web of Life (1996).

Læs mere her: www.fritjofcapra.net

Pier Luigi LuisiPier Luigi Luisi er professor i biokemi ved Università 3 i Rom. Han begyndte sin karriere ved det schweiziske føderale teknologiske institut i Zürich (ETHZ), hvor han blev professor i kemi og stod bag de tværfaglige Cortona-uger. Hans hovedfokus som forsker er de teoretiske og filosofiske aspekter af livets oprindelse samt syntetiske og naturlige systemers selvorganisering. Han er også forfatter til The Emergence of Life (2006) og Mind and Life (2008).

Læs mere her: www.plluisi.org


 

Fakta om bogen

LIV. SYSTEM. HELHED
Det levende som system. En syntese
Af Fritjof Capra og Pier Luigi Luisi
Oversat af Ole Lindegård Henriksen
616 sider, illustreret
ISBN (trykt bog): 978-87-92542-89-2
Pris: 398 kr.
ISBN (e-bog): 978-87-92542-90-8
Pris: ca. 278 kr.
Udkommet 19. april 2016
Hent dansk forord af professor Steen Hildebrandt her (pdf) >>
Hent gratis læseprøve her (e-pub) >>