I denne planets støv. Filosofiens horror

I denne planets støvVerden uden os

Verden er i stigende grad utænkelig – en verden med globale katastrofer, nye pandemier, tektoniske skift, mærkeligt vejr, oliedækkede havflader og den dunkle og konstant lurende trussel om udryddelse. Trods vores dagligdags bekymringer, behov og ønsker bliver det stadig sværere at forstå den verden, vi lever i og er del af. At stå over for denne tanke er at stå over for en absolut grænse for vores evne til i det hele taget at få en fyldestgørende forståelse af verden.

Sådan indleder Eugene Thacker I denne planets støv – der netop undersøger den menneskelige tankes grænse; hvordan tænker vi det utænkelige? Gennem dæmonologi, okkultisme, mystik og genren overnaturlig horror samt filosofisk nihilisme og pessimisme undersøger Thacker filosofiens rædsel: at vi mennesker lever på et støvkorn i et uendeligt kosmos, på en planet uden mening og i en verden, der dybest set er indifferent over for menneskets behov, håb og kampe.

Thacker udforsker ikke bare filosofiens rædselsfulde indsigter men også rædslens filosofiske implikationer. Thacker tror nemlig ikke bare at gotiske fortællinger, b-films-sci-fi og okkult teologi er uhyggeligt, de kan også hjælpe os til at udfordre grænserne for menneskelig forståelse, erfaring og selvforståelse.


Bestil I denne planets støv. Filosofiens horror – udkommer 20. maj 2020

Pris 250 kr. inkl. moms, ekskl. levering

Køb e-bog hos Saxo


Eugene Thacker

Eugene Thacker

Om bogens forfatter

Eugene Thacker er filosof, digter og professor i medievidenskab ved The New School i New York. Han kaldes kosmisk pessimist, og hans arbejde kan associeres med den spekulative realisme. For ud over at skelne mellem verden for os og i sig selv beskriver Thacker et planetarisk perspektiv og en verden uden os. Dette planetariske perspektiv med den deraf følgende kosmiske uhygge har påvirket både samtidskunst, mode, film og populærkultur, der i stigende grad udtrykker det samme som Thackers tænkning.


Fakta om bogen

I denne planets støv. Filosofiens horror
Af Eugene Thacker
Oversat af René Jean Jensen
186 sider
ISBN (trykt bog): 978-87-93535-56-5
Pris: 250 kr.
ISBN (e-bog): 978-87-93535-57-2
Pris: ca. 175 kr.
Udkommer 20. maj 2020