AFTRYK

Bogserien AFTRYK fra Forlaget Mindspace:


Hvordan er det at være en flagermus?Hvordan er det at være en flagermus?
I sin berømte flagermusartikel fra 1974 gør Thomas Nagel op med fysikalistiske teorier om sindet og hidtidige løsninger på sjæl-legeme-problemet.

Bevidsthedsfilosofferne har nemlig altid løbet panden mod en mur, når de har overset de subjektive egenskaber ved bevidst erfaring, og dermed reduceret målet for deres undersøgelser med objektive tredjepersonsbeskrivelser efter et naturvidenskabeligt forbillede.

Men det vigtigste for enhver forståelse af bevidsthed er, at det at være en bevidsthed opleves på en bestemt måde, og det kan kun forstås fra et subjektivt perspektiv.

Af Thomas Nagel

Læs mere om Hvordan er det at være en flagermus? og køb bogen >>


Situeret viden Situeret viden
Gennem en kritik af objektivitetsbegrebet – videnskabens gudetrick, hvor alt ses intetsteds fra, uden krop og kontekst – vil Haraway generobre synet som sanse- og erkendelsessystem, nu genindlejret i specifikke praksisser, situeret.

Haraway vil vise os, at der ikke eksisterer noget uskyldigt perspektiv, at hvad vi ved, er bestemt af kontekst og situation.

I stedet opfordres vi til at lære at tage ansvar for vores viden ved at forholde os åbent (ikke-beherskende og i accept af det modsætningsfyldte og paradoksale) over for, hvordan den produceres.

Af Donna Haraway

Læs mere om Situeret viden og køb bogen >>


To opfattelser af reglerTo opfattelser af regler
John Rawls vil vise os, at der er forskel på at retfærdiggøre en praksis og at retfærdiggøre en handling, der falder ind under en praksis. Ved at kombinere nytteetikkens klassiske standpunkt og en praksisopfattelse af regler bliver det muligt for utilitaristen at besvare en række traditionelle indvendinger, som f.eks. hvorfor man ikke bør bryde sine løfter, selvom det kan være til mere gavn end at holde dem.

Af John Rawls

Læs mere om To opfattelser af regler og køb bogen >>


Viljens frihed og personbegrebet Viljens frihed og personbegrebet
Ved at bruge stofafhængighed som eksempel viser Frankfurt forskellene mellem en fri og en ufri vilje. Som stofafhængig kan man på én gang have et ønske om at tage et stof men samtidig ønske, at man ikke havde lyst til at tage det. Mennesket har evnen til ikke bare at ville dette og hint, men også at overveje motiverne bag og konsekvenserne af vores handlinger. Det er kun, hvis man identificerer sig med det, man vil, at man handler frit – det er kun sådan, at man bliver en person.

Af Harry G. Frankfurt

Læs mere om Viljens frihed og personbegrebet og køb bogen >>